Teams gør det nemt at kommunikere og samarbejde online
Microsoft Teams er en kommunikations- og samarbejdsplatform, som gør det nemt at arbejde sammen online. Teams er uden tvivl en afgørende platform for virksomheder, som vil sikre optimale samarbejdsvilkår for sine medarbejdere.
Teams understøtter den moderne arbejdsplads og den måde, vi arbejder på – hvor vi i stigende grad arbejder i teams eller projektgrupper. I Teams kan man hurtigt og nemt oprette og nedlægge arbejdsgrupper og projekter. Teams understøtter kommunikationen og et effektivt og dynamisk samarbejde i gruppen, hvor medlemmerne ikke nødvendigvis sidder på en kontorstol ved siden af hinanden.
Microsoft Teams er skabt til samarbejde – internt og eksternt
Microsoft Teams passer perfekt til vores agile og dynamiske måde at arbejde og samarbejde på: Sæt folk sammen i en gruppe i Teams, hvis de har behov for heftig mødeaktivitet i forbindelse med en opgave eller et projekt – projektet kan komme op at flyve på fem minutter og blive lukket ned igen, når det er færdigt.
Teams effektiviserer den interne kommunikation i virksomheden – og i jeres projekter, i jeres afdelinger, i hver division… eller hvordan I nu end arbejder sammen på kryds og tværs i forskellige sammenhænge og om forskellige opgaver og projekter. Hvis jeres kunder, leverandører og øvrige samarbejdspartnere kører Teams, så er det lige så nemt og fleksibelt at kommunikere og samarbejde med dem som internt.