Skype for Business og Teams konsulent til Microsoft Partner i god vækst.

Vil du arbejde i Danmarks bedste IT konsulenthus, hvor du kan udfolde dine evner under fleksible rammer, og hvor ikke en dag er ens?
Så skal du slå til nu… vi har 2 positioner ledige med fokus på Skype for Business og Teams til besættelse hurtigst muligt.

 

Din baggrund

Du kunne i dag sidde som f.eks. Office 365 konsulent og beskæftige dig med Cloud Productivity, kontaktcenter- eller Lync/Skype opgaver, med en stor lyst til at skærpe dine Skype for Business/Teams kompetencer.

Faktisk kan der være mange indgange til stillingen, men vi forestiller os, at du kommer med erfaring som konsulent eller supporter, og at du har teknisk/support erfaring med en eller flere af nævnte:

  • Microsoft Cloud Productivity Platform
  • Microsoft Lync 2013, Skype for Business eller Teams
  • Microsoft Exchange 2013 og 2016
  • Microsoft Office 365 og Active Directory
  • Netværk generelt

Til den ene stilling vil det desuden være en fordel, hvis du også har erfaring med, eller kendskab til:

  • SIP-Trunks og IP-telefoni til Skype for Business eller anden platform
  • Audiocode
  • Callcenter/kontaktcenter/omstillingsborde (software) – meget gerne Competella

 

Brug dine evner og vær med helt i front

Som Skype for Business konsulent hos RackPeople vil du komme hele vejen rundt i Cloud Productivity Platformen og alle dine kompetencer kommer i spil, da vi har mange forskellige typer kunder.

Du får rig mulighed for selv at påvirke din hverdag og opgaver, men du skal være indstillet på, at dine resultater skal være synlige og at vi løbende udfordrer hinanden på viden og kompetencer, så vi kan være helt i front på teknologierne. Der er frihed til at forfølge personlige udviklingsmål, som du selv tager initiativ til at opsøge og som medvirker til at gøre dig endnu skarpere til opgaveløsningerne.

Du trives i et lærende miljø, hvor vi alle deler viden og erfaringer.

Afhængig af din erfaring, dit talent og dine udviklingsønsker vil du tage del i projekter, hvor du sparrer på tværs af huset, samt:

  • Arkitektere Skype for Business og Teams løsninger i alle afskygninger
  • Har fokus på systemintegration og teknisk løsningsdesign
  • Er brohoved mellem telefoni og IT

 

Du sender din ansøgning til job@rackpeople.dk – vil du vide mere om stillingen er du meget velkommen til at henvende dig til:

 

Lasse Thorning Pedersen, CEO
mobil: 25 15 17 25
Skype/mail: ltp@rackpeople.dk

 

Hvem er RackPeople?

RackPeople leverer løsninger indenfor Microsofts platform med fokus på Skype for Business, Office 365, sikkerhed og Compliance til mellem og store virksomheder og offentlige institutioner.

Det er vores vision, at RackPeople ses som det naturlige første valg for både kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere, gennem et gensidigt fokus på udvikling af respektive interesser samt fastholdelse af relationen.

Vores filosofi er, at glade og tilfredse medarbejdere skaber glade og tilfredse kunder. Vi arbejder både med ansatte og kunder på at skabe langvarige partnerskaber, hvilket erfaringsmæssigt bidrager positivt til både vores kunders og vores egen virksomheds positive udvikling.